30727 Isfahan M/ & På Silke 243 x 150 Kr. 68.000,-
Oprindelsesland: Iran
Oprindelses by: Isfahan
Luv: Uld & Silke
Kæde: Silke
Byen Isfahan er beliggende i den centrale del af Iran. Byen var hovedstad for Shah Abbas, som regerede i Iran 1587 – 1629. Under denne Shah nåede tæppekunsten & knytningen sit højdepunkt. De bedste knyttere fra andre områder blev lokket eller tvunget til Isfahan, hvor de fik gode arbejdsvilkår. Imidlertid blev byen erobret af Afghanerne og i 1760 flyttede hoffet til Shiras. De bedste knyttere flyttede med og de berømte værksteder blev ophævet – derved sygnede tæppeknytningen i Isfahan hen. I begyndelsen af 1900-tallet blev tæppeknytningen igen taget op i Isfahan og nåede på få år sit tidligere høje stade. Isfahan tæpper har alle blomstermotiver, sædvanligvis med en central- medaillon på en bund dekoreret med et motiv af sammenflettede blomstrede grene. Ofte er midter-medaillonen repeteret i tæppets 4 hjørner. Tæpper med blomster og dyr forekommer ofte. Vasemotivet er også ofte brugt.
Kæde & skud er af meget fint spundet bomuld eller silke. Luven er uld af fin kvalitet, ofte kurk-uld (hals-uld) og meget kortskåret – mønstrene kan også være knyttet med silkeknuder. Sjældnere tæpper i ren silke.
Teknikken er både senneh- & ghiordes – knuden. Knytningen er ualmindelig fin & tæt – helt op til 1.2 mill. Knuder pr. m2.